En kunde henvendte sig til PAM med behov for transport af pulver fra to siloer over til et procesanlæg. Valget af hvilken silo materialet skal transporteres fra, skulle kunne foretages automatisk via kundens styresystem.
PAM’s ingeniører udviklede på baggrund af data om materialets beskaffen og afstanden mellem siloerne og udtagningsstedet, en systemløsning hvor en blæser med sug gennem en rørføring, flytter materialet ca. 150 meter horisontalt og 25 meter vertikalt. Opsamling af materialet sker via to stk. PAM cellesluser type UL, der trykløst doserer materialet fra siloerne og ind i luftstrømmen. Materialet bæres videre til en filtercyklon, som separerer luft og materiale effektivt. Materialet falder ned i filtercyklonens bund, og luften forsvinder ud gennem filtrene. Materialet ledes derefter trykløst ud af filtercyklonen gennem en PAM cellesluse type UL, og doseres via denne direkte videre til en blandeproces i kundens eksisterende anlæg.
Det pneumatiske transportsystem kunne i andre tilfælde også være designet som et tryksystem. I dette tilfælde ville blæseren være placeret før siloudtagene, og på denne måde ville materialet fra opsamlingsstederne være båret af tryk i stedet for sug. Da der af naturlige årsager altid vil være minimale utætheder gennem cellesluserne, kan et sugesystem dog i mange tilfælde være at foretrække, da man derved sikrer at evt. lækageluft forsvinder ind i rørstrengen, fremfor at bevæge sig tilbage i systemet før opsamlingsstederne.
Pneumatiske rørtransport finder anvendelse i mange industrier, da det er en energieffektiv måde at transportere pulver og granulat på. Samtidig undgås risikoen for metal og andre urenheder i det materiale der transporteres, og pneumatisk transport er derfor særligt velegnet indenfor fødevareindustri eller kemisk industri. I modsætning til anvendelse af mekanisk transport, så minimerer brugen af pneumatisk transport antallet af bevægelige dele betydeligt, og dermed minimeres behovet for vedligeholdelse og oppetiden på anlægget øges.
Læs mere om pneumatisk transport her
Vil du høre mere om, hvordan PAM A/S kan hjælpe dig med din bulkvaretransport? Udfyld formularen, og bliv kontaktet af en af vores konsulenter.
På vores LinkedIn deler vi historier fra hverdagen, se de løsninger, vi arbejder på, og de løsninger, vi har sat i drift. Følg os nedenfor, og lær PAM A/S endnu bedre at kende.
Søg